Museum for børn og unge | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Museum for børn og unge

Børn med ipad på Køge museum

Det skal være interessant at gå på museum, uanset om du er syv eller 97. Det mantra har vi arbejdet ud fra på Køge Museum.

Derfor finder du IKKE:
- Kustoder, der tysser
- Uendelige plancher med årstal og fakta
- Masser af ens genstande
- Rum efter rum, der ligner hinanden på en prik

Derimod får du helt sikkert:
- Plads til at udforske og lege
- Historier og videoer på din iPad guide, tilpasset din alder og interesser
- Få, udvalgte genstande, der fortæller historier i stedet for bare fakta
- Interessante og vidt forskellige rum
- En på opleveren

Har du lyst til at tage din kaffe eller varme kakao med rundt i udstillingen gør du bare det. Vores genstande er bag panserglas, så et par fedtede fingre kan vi sagtens klare.

Fordi I får hver jeres iPad, behøver I ikke nødvendigvis vente på hinanden. Tværtimod kan I gå på opdagelse hver især, og vise hinanden de spændende ting I har fundet - det er perfekt, hvis I er hele familien af sted, og vil tage tingene i hver jeres tempo.