Hvad er du bange for? - Fire opfindelser, der har ændret krigen og vores verden fra vikingetiden og frem til i dag | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Hvad er du bange for? - Fire opfindelser, der har ændret krigen og vores verden fra vikingetiden og frem til i dag

Sted: 
Køge Museum
Dato: 
Tirsdag, 20 marts, 2018 - 19:30 til 21:15

Mod enhver trussel opfinder vi et forsvar. Og ethvert forsvar er en trussel mod andre. Sådan har det altid været, og selvom teknologierne har ændret sig gennem tiden, har truslen mod vores sikkerhed altid været konstant. På ingen områder har vi mennesker være mere opfindsomme, end når det gælder udviklingen af våben og forsvar, og fordi vores sikkerhed handler om vores overlevelse som mennesker og som samfund, har de mest banebrydende af disse opfindelser ændret hele vores verdensbillede.

Det handler om militære innovationer, trusler og vores måde at imødegå dem på, når Danmarks Borgcenter i 2018 lancerer et helt nyt afsnit til museets udstilling om Borge Konger og Magt. Den nye udstilling – Rethink War – tager udgangspunkt i fire af de vigtigste militære opfindelser fra vikingetiden og helt frem til verden som vi kender den i dag, og den fortæller om, hvordan opfindelserne har rokket ved magtbalancen og været med til at holde liv i et våbenkapløb i vores konstante stræben på at kunne forsvare os med militære midler.

Har du tænkt over, at stigbøjlen var forudsætningen for moderne kongeriger? Eller at kanonen er årsag til, at du betaler skat? For slet ikke at snakke om, at Grundloven tager højde for atomkrig? Er der igen blevet grund til at købe stabler af dåsemad, som de gør i Sverige?

I sit foredrag tager afdelingsleder ved Danmarks Borgcenter, Thomas Tram Pedersen dig med på en tur gennem 1000 års militær opfindsomhed og fortæller om de fire største opfindelser, og hvordan de har holdt verden i et konstant våbenkapløb helt frem til i dag. For hvad er det, der truer os? Hvad gør vi for at modstå den trussel? Og hvorfor virker det faktisk, så vi har overlevet så længe

Billetter kan købes på Køge Museum, Museum Sydøstdanmarks øvrige udstillingssteder og på https://www.ebillet.dk/buy.listtt.aspx?site=simple&refno=27762

Entré: 
75 kr. - 60 kr. for medlemmer af Køge Museums Venner og andre venneforeninger under Museum Sydøstdanmark