Børneaktiviteter i Daldorphs Hus | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Børneaktiviteter i Daldorphs Hus

Sted: 
Køge Museum
Dato: 
Lørdag, 1 juli, 2017 - 10:00 til Søndag, 13 august, 2017 - 14:00

I børnenes skolesommerferie fra 1. juli til og med 13. august har Køge Museums børneaktiviteter i Daldorphs Hus, der ligger bagerst i museumshaven, åben hver dag kl.10 - 14.

Aktivitetsbilletter á 40 kr. kan købes i aktivitetshuset eller i museets reception. Et barn med en aktivitetsbillet kan benytte husets mange spændende tilbud. Man kan klæde sig ud som kaptajn eller munk, tegne en tegning. føre et søslag på et stort kort, læse bøger, lave en halskæde, slå en mønt, gå på stylter og meget mere. Hver billet giver barnet lov til at tage to ting med hjem, som det har lavet, fx en mønt og en halskæde. I huset møder I en af museets unge værter, som vil vise jer tilrette og hjælpe med aktiviteterne.

I uge 31 holder Daldorphs Hus åben til kl. 15 i forbindelse med Middelaldermarkedet i museumshaven. Der er gratis adgang til markedet igennem porten i Nørregade.

Entré: 
40 kr. pr. aktivitetsbillet