Praktisk info | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Praktisk info

Her kan du læse om alle de praktiske informationer, du måske får brug for, når du besøger os. Hvis du har specielle ønsker eller spørgsmål, kan du kontakte os her


Transport & Parkering

Det er nemt at komme til Køge Museum, uanset hvor du kommer fra og hvilket transportmiddel du foretrækker:

Med tog

Tag S-togets linje E, regionstoget eller regionaltoget til Køge station. Gå over Ivar Huitfeldtsvej, ad Jernbanegade til Nørregade, drej til venstre og så ligger vi i det store røde hus, nede ved torvet.

Med bus

Du kan tage linje 101A, 102A, 241, 245 eller 260R til Køge station. Gå over Ivar Huitfeldtsvej, ad Jernbanegade til Nørregade, drej til venstre og så ligger vi i det store røde hus nede ved torvet. Eller du kan tage linje 103 til Køge Torv og gå ad Nørregade, som vi bor i starten af.

Med bil

Der er flere store parkeringsanlæg ved Køge Station, med alt fra 2-10 timers parkering. Der er altså rig mulighed for at udforske historien, uden at skulle bekymre sig om parkeringsbøder.

Fra Syd:
Kør af E47, kør fra i 33 Lellinge. Drej til højre på Rute 150 og følg vejen indtil du rammer en rundkørsel. Tag 3. afkørsel og drej til højre ved næste vej, Fændediget. Her er den første af flere store parkeringspladser.

Fra Nord:
Kør ad E47, kør fra i 32 Køge. Tag 3. afkørsel i rundkørslen, retning Køge. Fortsæt lige ud i retning mod havnen, tag 1. afkørsel i rundkørslen og fortsæt til du rammer de store parkeringspladser.

Fra Vest:
Kør ad E20, kør fra i 33 Bjæverskov, følg Rute 150 og følg vejen indtil du rammer en rundkørsel. Tag 3. afkørsel og drej til højre ved næste vej, Fændediget. Her er den første af flere store parkeringspladser.


Toiletter

Vores toilet er gratis for alle besøgende på museet og legepladsen. Der er puslebord på toilettet.

Der findes også offentlige toiletter i nabobygningen, Nørregade 2.


Tilgængelighed
Køge Museum ligger i et næsten 400 år gammelt, fredet hus. Så desværre har vi ikke mulighed for at gøre det særlig handicapvenligt for dig i kørestol. Hvis du er hørehæmmet eller synshæmmet, er museet dog stadig et besøg værd, hvis du har en hjælper med, da vores formidling foregår vha. en iPad, der via lyd og billeder forklarer genstandenes historie.


Fotografering
Du må tage alle de billeder du vil til privat brug og dine sociale medier. Men fotografering, video og lignende til kommercielt brug må kun ske efter forudgående aftale med os.


Rygning
Rygning er ikke tilladt på Køge Museums indendørs arealer. Rygning er tilladt udenfor, men da vi har mange børn på vores legeplads, håber vi du vil vise hensyn til dem og de andre besøgende. 


Kæledyr
Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at medbringe kæledyr på Køge Museum. Førerhunde er selvfølgelig undtaget.


Garderobe
Ved indgangen findes aflåste garderobeskabe. De kan frit benyttes og er uden betaling. Der er dog kun et lille antal skabe til rådighed.


Glemte effekter
Ring på museets hovednummer 70701236, og få oplyst om vi har dine ting liggende. Ellers henviser vi til Køge Politi på 4635 1448. Vi afleverer glemte effekter til Køge Politi månedligt.


Medbragt mad
I kan nyde jeres medbragte mad i vores hyggelige gårdhave.


Hjertestarter
Der findes en hjertestarter i Køge Museums reception. Hjertestarteren er tilgængelig i museets åbningstid. I porten til rådhuset ved siden af Køge Museum hænger en hjertestarter, der er tilgængelig hele døgnet.


Vikingeborgen Borgring

Se: http://www.vikingeborgen.dk

Omvisninger: https://www.facebook.com/vikingeborgen