Aflyst! Outdoor-foredrag på Vikingeborgen: Borgring som symbolpolitik i vikingetiden | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Aflyst! Outdoor-foredrag på Vikingeborgen: Borgring som symbolpolitik i vikingetiden

Sted: 
Vikingeborgen Borgring
Dato: 
Onsdag, 3 juni, 2020 - 19:00 til 20:30

Borgring – og de øvrige ringborge rundt om i landet – opfattes ofte som knyttet til militæret; som kaserne for vikingernes mandskaber. Og der er da heller ingen tvivl om, at borgene har kunnet fungere som forsvarsbastioner. Men hvad hvis vi fortalte dig, at det måske ikke er hele sandheden bag de geometriske bygningsværker? Hvad hvis der lå en anden forklaring bag deres tilblivelse? Hvad hvis borgene i højere grad skal ses som symbolpolitik i vikingetiden?

Med udgravningerne på Borgring mellem 2016 og 2018 åbnede der sig en række nye perspektiver på anvendelsen af vikingetidens ringborge. Til foredraget ”Borgring som symbolpolitik” kan du høre arkæolog og forskningsleder på Borgring, Jens Ulriksen, fremlægge nye analyser af Borgring og de øvrige ringborge og monumenter fra Harald Blåtands regeringstid. Analyser, der tyder på, at kongen mest af alt ønskede at understrege sin magt og nylige overgang til kristendommen gennem opførslen af let genkendelige bygværker i stor skala og med geometriske grundplaner, der blev placeret, hvor mange mennesker færdedes, og som kunne minde dem om, hvem der var konge.

Praktisk

Sted: Vikingeborgen Borgring, Ringstedvej 190, 4600 Køge

Dato og tid: 03. juni, 19.00 – 20.30 (dørene åbner 18.30 og lukker 18.55)

Pris i forsalg: 95 kr. (+billetgebyr)

Pris i døren: 105 kr.

Bemærk: foredraget er et udendørs-foredrag. I tilfælde af dårligt vejr (regn/blæst) vil foredraget blive rykket ind i Borgrings container eller til Køge Museum på Nørregade 4, 4600 Køge. Vi kontakter alle billetkøbere senest 24 timer før foredrag, såfremt vi rykker lokation.

Øvrigt: Husk at tage tøj med til lejligheden

KØB BILLET HER

Entré: 
95 kr.