Foredrag: Hekseprocesser | Køge Museum
Historieoplevelser for hele familien

Foredrag: Hekseprocesser

Sted: 
Køge Museum
Dato: 
Onsdag, 17 juni, 2020 - 19:00 til 20:30

Hekse og trolddom er tilsyneladende emner, vi aldrig bliver færdige med. I populærkulturen vrimler det med hekse; fra Hans og Gretes onde, børnespisende heks til Harry Potter og hans venner på Hogwarts. For os hører hekse til i underholdningsafdelingen, men for et par hundrede år siden var det blodig alvor. Alle troede på hekse, og i hele Europa flammede heksebålene voldsomt op i 1500- og 1600-tallet. 

Til foredraget ”Hekseprocesser” tager museumsinspektør, Berit Christensen, dig på en uhyggelig rejse tilbage til en mørk fortid i Danmarkshistorien, hvor omkring 1.000 kvinder blev brændt på bålet. Her vil du blandt andet også høre mere om Danmarks mest kendte hekseproces, der foregik lige midt i Køge.

Praktisk

Sted: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge

Dato og tid: 17. juni, 19.00 - 20.30 (dørene åbner 18.30 og lukker 18.55)

Pris i forsalg: 95 kr. (+billetgebyr)

Pris i døren: 105 kr.

Bemærk: Køge Museum har ikke elevator

KØB BILLET

Entré: 
95 kr.